Blog

Dengang jeg var 12 år kom jeg op at bo på et opholdssted i Hundested der hedder Home. Jeg boede normalt i Albertslund og delvis Nørrebro, men kommune og forældre observerede hurtigt at jeg var på vej til at vælge den forkerte vej. Jeg blev så sendt langt væk fra dem jeg gik sammen med og hængte ud med. Jeg begyndte dengang at pjække meget fra skole, størstedelen af mine venner/veninder var ældre end mig, jeg opsøgte altid dem der var ældre, fordi jeg selv var meget moden af min alder. Jeg kom så til Hundested, jeg fik dårligt sagt farvel til alle dem jeg kendte, pludselig var jeg væk. Jeg fik mit eget værelse, og fik nogle penge til at købe møbler osv for. Jeg havde i starten rigtig svært ved at finde mig tilrette det nye sted, jeg savnede København, savnede mine venner, savnede min far. Jeg startede hurtigt på storebjergskolen, og kan tydeligt huske første skoledag, hvor hele min klasse (7.klasse) kom hjem og hentede mig, fordi nu skulle vi på stranden. Jeg fik hurtigt venner, folk synes jeg var sej fordi jeg var københavner Cool Jeg fik en bedste veninde der hed Mie, vi voksede desværre fra hinanden efter små 2 års venskab.

 

Jeg begyndte efter nogle måneder at elske stedet, mine nye venner, pædagogerne, huset. Jeg fik lov til at starte på en frisk, men den smarte gangster tøs attitude havde jeg stadig lidt svært ved at slippe, især når jeg følte mig trådt på, jeg havde et rigtig grimt sprog. MEN det blev der hurtigt lavet om på, jeg troede jo jeg var sej når jeg snakkede grimt, men en dag kan jeg huske pædagogerne grinte af mig, og der gik det først op for mig hvor til grin jeg egentlig var. Jeg begyndte at ændre mig og få en bedre attitude, kan også huske min første skoledag der blev jeg smidt uden for døren, hvilket jo slet ikke er sejt! Men jeg ændrede mig, og fik en masse venner, men der var også nogle der var bange for mig, uden jeg havde gjort dem noget. 

 

Jeg elskede livet i Hundested, jeg fik hurtigt kærester, begyndte at gå til nogle privatfester, ja jeg nød mit teenageliv. Og jeg havde nogle rigtig gode pædagoger omkring mig, som stadig sidder fast i mit hjerte den dag idag. 

 

Hjem til mor: 

Efter små 2 år på opholdssted valgte jeg at flytte hjem til min mor, som var clean, efter hun havde haft et misbrug i næsten 10 år. Jeg begyndte først at komme på weekend hjemme hos hende, og så hvor godt det egentlig gik, hun havde en stor lejlighed i den fine del af Østerbro. jeg tog skridtet og flyttede hjem, næsten alle havde fordomme omkring jeg flyttede hjem til hende, de var bange for det skulle gå galt, ja når ma først er stemplet i systemet, så er man stigmatiseret resten af livet.

Jeg flyttede hjem til min mor i 2003, jeg elskede at bo hos hende, vi havde det så godt sammen, endelig fik jeg min mor igen efter mange års misbrug, endelig havde jeg hende 100% i mit liv.

Min mor gik meget op i at det var vigtigt jeg fik en uddannelse, og gennem min folkeskoletid, gymnasietid, der stod hun op hver evig eneste morgen og lavede morgenmad til mig og smurte min madpakke, også de dage jeg bare ikke ville ud af sengen, ja jeg blev hevet ud af sengen! Nøj mor hvor kunne du være irriterende når jeg nu havde bestemt mig for en pjækkedag!  Men det fik jeg ikke lov til! 

Til alle jer pædagoger der havde fordomme dengang, ja i kan jo se hvor langt jeg er nået med mit liv. Jeg blev STX (gymnasie) student i 2008, og startede på frøbel seminariet i 2011, og er i fuld gang med at uddanne mig til pædagog, fordi jeg har en drøm om at have med udsatte unge under 18 år at gøre. 

Min pointe med min historie er, at alle jer unge mennesker der sidder lige nu og er på vej til at vælge den forkerte vej, måske laver kriminalitet, ikke gider at gå i skole fordi i hellere vil sove længe, jer der ikke lytter til jeres forældre, jer der ryger hash eller tager stoffer eller drikker hver dag. Opsøg hjælp, man er ikke svag fordi man får hjælp, man er netop stærk fordi man selv kan se man har et problem! Tænk jer om, og sørg for at passe jeres skole/uddannelse, fordi livet er fandme ikke fedt på kontanthjælp og ingen uddannelse, i skal sige til jer selv "er jeg en taber" eller "vil jeg virkelig være en taber?" 

Det kan godt være i som jeg, kommer fra en familie hvor der er misbrugere, eller i ikke får den støtte hjemmefra som i har behov for, det kan være i føler jeres forældre har travlt nok med sig selv og deres liv, men HUSK DU kan sagtens bryde den sociale arv, DU kan sagtens blive til noget, og hey jeg snakker ikke store fine uddannelser med et flot diplom osv. Hvis du har svært ved at lave skolearbejde og sidde stille, så tjek den  tekniske skole ud, eller hvis du vil være tømrer/snedker, frisør, sosu, pædagog eller pædagogisk assistent, så gør det, dedet DU gør det, og DU gennemfører det, det er så fed en fornemmelse. Man kan hvad man vil, men vil man det nok? 

Husk alt hvad i foretager jer, har konsekvenser. 

 

 

Kender i det, man møder en fyr, han udviser stor interesse, og man dater, bruger tid sammen, bum, lige pludselig hører man ikke fra dem mere. Hvad sker der lige? Var det fordi du ikke fik noget sex af mig? Eller var det fordi du netop fik sex? Jeg har lært af erfaring at man ikke skal gå for hurtigt i seng med en fyr, da de hurtig mister interessen og får et forkert syn på dig. 

Men hvad så hvis man intet har givet dem, og man intet hører fra dem? Ja så var det måske nok fordi de havde en bagtanke, og da den bagtanke ikke kunne virkeliggøres, ja så skal de videre til den næste og forsøge sig der. 

Jeg vil ikke spille en engel, men jeg opfordrer alle kvinder der læser dette opslag, til IKKE at lave noget med fyren, indtil du ved hvor du har ham, fordi du ender i sidste ende med at blive rigtig ked af det og samtidig sidde og føle dig total til grin. 

 Hvis du pludselig ikke hører fra en fyr, er det værste du kan gøre at kontakte ham, man må aldrig gøre sig selv til grin, man skal tænke at hvis han ikke har tid til en, jamen så er han sku ikke det værd.. Men jeg er meget hård på det punkt, hvis man er i dating fasen. 

Jeg har snart været single i 8mdr og jeg nyder det, ingen drama, ingen jalousi, ingen mistillid, ingen løgne. Ja som i kan læse har jeg virkelig været uheldig med nogle forhold, og de forhold har jeg skam taget skade af. Jeg er altid på vagt når jeg dater en fyr, men samtidig har jeg også svært ved at finde de rigtige typer, og tit når man udmærket godt selv ved man har gang i noget lort, så forsætter man det, selvom man udmærket godt ved man burde slippe det og komme videre.. Date, forhold, kærlighed er bare en skide svær ting. 

Jeg vil da også indrømme at jeg til tider savner en kæreste, en at putte med, en at lave mad til, en at se film med, ja bare det at dele sit liv med, men samtidig gider jeg heller ikke finde mig i noget. 

Mænd er altså nogle sære skabninger, jeg har mange drengevenner og har nogle gange set hvordan de elsker deres kærester, men samtidig er utro, og kører på at det bare er sex og hvad de ikke ved har de ikke ondt af, den tankegang har jeg aldrig kunne følge.. I mine øjne er alle mænd ens. Har endnu ikke mødt en fyr der ikke har lagt op til mig seksuelt imens vi har datet. 

 

Når man dater har man også en masse forestillingsfølelser, ja det har jeg valgt at kalde det, der hvor man er i den fase hvor man forestiller sig hvordan et liv med personen ville være, hvilke problemer der kunne opstå osv. Man har det tit med at romantisere, og det skal man passe på med. Fx ville jeg aldrig kunne være sammen med en fyr som har været ekstremt aktiv med sit lem, det er total turn-off for mig, og ved godt man ikke skal se tilbage, men frem, men jeg er bare den type der ikke kan leve med det. Det er jo bare mig, fred være med dem der boller til højre og venstre, det tænder bare ikke mig og min person. 

 

Håber jeg en dag møder en sød fyr med de rette hensigter, og nogle gode kvaliteter, og som kan give mig noget modspil, men samtidig er jeg heller ikke desperat, det værste er at være desperat, så går det først galt!  

Held og lykke piger, og pas nu på jer selv, og Natsja havde sku ret i den sang hun synger der hedder "fi er min" 

God aften, og husk lad jer aldrig underkue, og i skal ikke finde jer i noget, hvis i ikke har det godt i det i befinder jer i mht mænd, så er det sku ikke værd at bygge på.. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Siden jeg var 15 år har jeg drømt om større bryster, jeg fandt alle mulige alternativer såsom push Up bh'er, silikone indlæg også kaldet kyllingefileter, som jeg var stærkt afhængig af. Jeg havde svært ved at tage min bh af når jeg skulle være sammen med en kæreste, jeg flovede mig over jeg kun brugte en 75B. Da jeg blev 22 år havde jeg deltaget i diverse tv programmer, hvilket medvirkede til jeg selv opsøgte diverse klinikker omkring tilbud til at få lavet brysterne. Jeg fik en god kontakt til en klinik i Lithauen der hedder luxuskirurgi.eu. Vi lavede samtidig sæson 1 af mig og min mor, og kameraholdet fulgte med os på vores brystforstørrende rejse ind i plastikkirurgiens verden.

 

Min mor og jeg har begge haft en drøm om større bryster, men min mor har altid prøvet at tale mig fra det, og sagt jeg burde vente til jeg havde født børn. Jeg kunne ikke vente. Det endte med vi begge fik lavet vores bryster, min mor fik 410ml extra high dråbeformede implantater, og jeg fik 385ml High profile implantater, vi fik dem lagt med Dual-plane metoden, som er halvt under og halvt over musklen. 

Jeg havde ekstreme smerter efter operationen, jeg havde svært ved at gå, og kunne dårligt rejse mig fra sengen, jeg følte der stod en stor mand og trykkede ned på min brystkasse, nøøj nogle smerter jeg gik igennem! Men jeg sidder nu og kan kigge tilbage på det med et smil, og tænke at det var det hele værd. 

Da jeg fik lavet mine bryster, var det vigtigt at det var mig der kom gående med brysterne, og ikke brysterne der kom gående med mig. Mine bryster er rigtig pæne, og der er ingen kant man kan se, jeg har fulgt alle rådene til punkt og prikke. Fx skal man bære en special operations bh i 3 måneder og må ikke tage den af, medmindre man er i bad eller den lige skal vaskes. Der er så mange ting man skal overholde, hvis man vil sikres et flot resultat.

Jeg ser tit at unge piger ikke har tålmodighed, og hurtigt bare vil ud i byen og nyde deres nye fortrin. Men husk, i ender i sidste ende med skæve bryster, som kan sidde langt fra hinanden fordi de ikke har fået lov til at hele, implantatet skal have ro og tid til at vævet kan gro fast, ja i værste tilfælde ender man ud i en reoperation, hvis man ikke overholder de "regler" der er. 

 

Et godt råd : Få ikke lavet bryster for at få opmærksomhed, få dem lavet fordi DU føler at du vil have det og at det vil gavne dig Og din krop. Og husk at overholde de regler der er efter en operation. Og hav tålmodighed. 

 

Jeg er rigtig glad for mine bryster, er dog lidt ked af arrene, men bare det at de er lidt større det betyder så meget for mig, endelig føler jeg mig feminin, endelig er den sidste brik på plads.  

 

 

Endelig efter mange års interesse, er jeg endelig kommet igang med at afprøve polefitness. Jeg er en pige som elsker at bevæge mig, træning har altid været en stor del af mit liv, da jeg var teenager dyrkede jeg meget kampsport, især thaiboksning, kickboksning. Da jeg blev ældre begyndte jeg at dyrke almindelig fitness, og det blev jeg hurtigt bidt af. Jeg elsker at bevæge mig, men igen har jeg også mine perioder, nogle gange træner jeg meget, og andre gange har jeg bare brug for en lille pause og bare fede den af. Når jeg er i en svær periode i mit liv, bliver jeg nødt til at træne, træning kan være med til at afdæmpe en mulig depression. Når du træner danner du endorfiner, og endorfiner er med til at gøre dig glad. Jeg er generelt en meget glad person, men det sidste stykke tid har jeg været ret uheldig med nogle ting der er foregået i privatlivet, hvilket har medført at jeg har et endnu større behov for at bevæge mig og træne, bare det at have noget at stå op til, det at man sætter nogle mål for sig selv, som man kæmper for at nå. Når man har nået sit mål, eller bare det at være undervejs, er en stor cadeau til sit selvværd og tiltroen på sig selv og man kan sidde og sige "jeg kæmper sku for det her, og jeg bliver ved, intet skal stoppe mig" 

Nu er jeg igang med at afprøve polefitness, og jeg er startet op ude hos Marie Kolstrup der ejer elitepole.dk. Jeg havde min første time igår, og kan kun sige at det var rigtig hårdt, hårdere end jeg havde forventet, jeg sidder idag med blå mærker, ømme fødder, ømme arme, ømme ben, ja alt er bare ømt. Jeg fik afvide af de andre piger at den første gang er altid den hårdeste. Jeg havde en rigtig fed fornemmelse da jeg cyklede derfra, selvom jeg var øm, glædede jeg mig allerede til næste pole time. 

 

Fordomme er der nok af Blinker

Jeg kan mærke at den her sport er lige mig, jeg synes bare det er ærgerligt at der er så mange fordomme omkring denne sport, polefitness har intet med strip at gøre, men fordi man bruger en pole til at danse med, er der mange der straks relaterer til strippermiljøet, og fred være med dem der stripper, det er bare ikke det formål jeg har med sporten. Og nu hvor jeg arbejder i pædagogmiljøet, er der nok nogle der allerede sidder med fordomme og klasker dem ned over mig, hvor jeg bare kan sige, slap af det er bare en sport, ingen kommer til skade, ingen dyrker sex, ingen er nøgne, der sker intet som kan skade børn, forstå mig ret :)

Jeg kan klart anbefale jer at booke en prøvetime hos elitepole.dk.

 

Jeg har længe gået og overvejet at investere i en polestang, som jeg kan lege lidt med og samtidig få en pæn figur. Jeg synes det ser så fedt ud når man svinger sig rundt på stangen og laver alle mulige tricks. Det skal dog siges jeg aldrig har gået til poledance før, så jeg er totalt nybegynder i faget. Men jeg har nogle ideer til hvordan man skal gøre, men nu må vi se om mine ideer/planer kan blive til virkelighed. 

Jeg har tjekket diverse sider ud og synes de er ekstremt dyre, synes virkelig priserne er steget på dem de seneste 2 år, eftersom det også er blevet mere populært. Men jeg fandt så en side der hedder www.sinful.dk hvor man kan købe en polestang til 1199kr tjek link http://www.sinful.dk/stripperstang-fantasy-dance-pole

Jeg får stangen tilsendt imorgen, og kan se den skal bores fast oppe i loftet, så der skal jeg nok lige have lidt hjælp, er ikke den bedste til at styre en boremaskine.. 

 Jeg glæder mig rigtig meget til at modtage stangen og få boret den op, så jeg kan svinge rundt i den. Jeg elsker at bevæge mig, og nu vil jeg udforske en ny måde at gøre det på, jeg er sikker på at med den rette træning og kost kan man få en flot krop, man bruger jo alle musklerne i kroppen når man svinger rundt på stangen. 

 

Når jeg har modtaget stangen og fået den sat op, vil jeg naturligvis holde jer opdateret og uploade en video så i kan følge lidt med på mit kommende pole-eventyr som jeg bevæger mig ud i Vild

Hvis i også er interesseret i en pole,  tjek www.sinful.dk de har poles til fornuftige og overkommelige priser.  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nyeste kommentarer

29.03 | 20:02

Jeg har fra dag 1 af,fået en følelse af at du var et ekstremt omsorgsfuldt og kærligt menneske.Du er meget velkommen forbi min blog www.pernillenb.wordpress.com

...
18.03 | 23:20

Du kan være så stolt af dig selv !!! Ønsker dig alt det bedste i dit liv. Kærligst en Mig og min mor-seer

...
18.03 | 23:18

Kære Joy, du er en sej og stærk pige

...
28.02 | 19:46

Jeg fik virkelig lyst til og bare give dig en krammer, da jeg så det i selvoptaget..
Bliv endelig ved, og lad dig ikke slå ud af sådan et menneske..

...
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE